Beskrivelse af
Colliens baggrund
og
Collien
som familiehund
Skabelsen
af Collien
Collie racen er en meget
gammel race, der blev skabt i Skotland med det ene formål; At hyrde får. Naturen
på den skotske hede var barsk, og Collien skulle derfor kunne arbejde under
dårlige forhold. Hyrden havde brug for en hund, der var let at opdrage, stabil
og altid til at stole på. Derudover skulle hunden have et naturligt ønske om at
hjælpe hyrden og passe på fårene. Der var ingen større trusler fra rovdyr, så
Collien behøvede ikke være skarp eller aggressiv. Collien blev skabt ud fra det
behov, som hyrden havde - den blev skabt til at arbejde.
Derfor er Collien, som den er nu. Den har en moderat lang og tyk pels til at modstå regn og vind. Den er rimelig let, dog hårdfør, hund, fordi den skulle kunne bevæge sig hurtigt og let, og kunne klare en dags arbejde. Collien er meget intelligent og arbejdsglad, hvilket en arbejdshund må være, og den har en stor beskytter trang og lyst til at dirigere, samt være sammen med flokken. Naturligvis er dens jagtinstinkt praktisk taget lig nul, da jagtinstinkt i en hund der skal passe på andre dyr, vil gøre den uegnet til det arbejde. Collien er nok mest kendt for sit smukke ydre, der især ses i det smukke hoved og udtryk. Specielt øjnene er vigtige for udtrykket, og i særdeleshed for at passe sit arbejde, da en hyrdehund af den type også bruger sine øjne til at styre fårene med.
Selv om de sidste 80-100 års forandringer af Collie racen ikke er sket på grundlag af hundens arbejdsevne, men hovedsageligt ud fra bedømmelser på udstillinger, fremstår Collien stadig som en arbejdende race - der dog er blevet smukkere og mere harmonisk med tiden. Eksempelvis har Collien ofte en stor ulyst til at apportere (bære ting i munden hen til ejeren), fordi den ikke har jagtinstinkts afsluttende dræbe fase-instinkt. Den er stadig utrolig nem at opdrage, og den har en meget stor tilknytning til flokken, som idag, for den vil være familien. Pelsen er blevet længere, men består stadig af en tæt, varmende underuld, og en strid, vandafvisende dækpels, således at den beskytter hunden mod vind og regn. Umiddelbart ser Collien relativ stor ud, men fjerner vi pelsen, har vi en relatigv lille og let hund neden under. Collien er stadig hverken speciel dominant eller "skarp" (den er ikke en "gårdhund", der passer på et territorium), så den indgår ikke uopfordret i slagsmål, og vil ofte prøve at undgå det så vidt det er muligt.
Colliens
personlighed
Familier der værdsætter et
tæt samvær med hunden og som betragter hunden som en vigtig del af familien,
kan være et godt bud for Collien på nogen nye ejere ! Men familien må forstå og
respektere at arbejdslysten og -trangen stadig ligger dybt begravet i Collien,
og den har derfor krav på at blive brugt. Det kan være en eller anden form for
lydighedsarbejde og små opgaver i hjemmet. Endnu større er dens trang til at
være sammen med sin "flok", altså familien. Collien egner sig ikke til
et liv som gårdhund eller "bryggers-hund".
I hverdagen er Collien en rolig, glad og legesyg hund, som ofte selv lægger op til leg og samvær. Den kommer med bolden og puffer til dig, hvis du ikke lige er opmærksom på den, som for at sige "skal vi lege". Collien er samtidig meget tålmodig og blid, og derfor velegnet til familier med børn - men vel at mærke kun hvis forældrene forstår at opdrage børnene i, hvordan man behandler en hund. Collien finder sig i mange ting, som andre racer ikke ville gøre, og det betyder, at de voksne må være meget opmærksom på, at børnene ikke "misbruger" den eller overskrider dens grænse. Selv en Collie kan bide for at sige fra, når det bliver for groft !
Collien er som nævnt hverken aggressiv eller dominant. Den passer på sit hjem, men vil kun forsvare det, hvis fremmede ulovligt træder ind på dens område. I første omgang vil Collien prøve at "gø" den fremmede væk. Denne blide fremfærd er en del af Collien, og dens følsomme væsen bevirker at man aldrig behøver tale hårdt til den - endsige slå den. Selvfølgelig kan den lave ulykker, også 2 gange, men sjældent ser vi Collies, der gentager sine uvaner. Skælder du hunden ud, kan den godt dukke hovedet eller lægge sig (krybe sammen). Det har ikke noget med nervøst temperament at gøre, eller med at være "pivet". Sådan er Collien - det er dens måde, hvorpå den fortæller dig, at den har forstået og beklager det skete. Fremover kan du godt skrue lidt ned for temperamentet og lydstyrken.
Det siger sig selv, at Collien ikke befinder sig godt i familier, hvor den er overladt meget til sig selv. Den knytter sig stærkt til sin flok, og har det bedst, når alle er samlet. Så går den ofte fra person til person og sikrer sig, at alle er der. Den følger også naturligt sin ejer. Går ejeren ind i et andet rum eller ud i haven, følger Collien med og lægger sig, hvor ejeren er. Denne "passe-på" adfærd bevirker også, at Collien altid lægger sig i vejen - specielt døråbninger er populære, for det er et strategisk godt sted, når den skal have et godt overblik over alle personer i huset. I samme skynding skal det siges, at det er utroligt sjældent at høre om alene-hjemme problemer for Collies - ja faktisk har jeg aldrig hørt om det. (PS: et par ødelagte sutsko eller stolben har intet at gøre med alene-hjemme problemer !).
Vedligeholdelse
af Collien
Pelsen er nok en af årsagerne
til at mange mennesker vælger Collien fra som familiehund. Men faktisk kræver
pelsen ikke så meget pleje, som mange tror og der fejlagtigt oplyses i bøger.
Colliens pels passer næsten sig selv. Naturligvis skal den klippes som
enhver anden langhårs race. Ca. 1 gang om måneden bør den klippes neden under
poterne, rundt om trædepuderne, og hase-pelsen afkortes lidt. Desuden bør du
rede pelsen bag ørerne ca. hver 14. dag, da denne pels er silkeblød og nemt
filtre. Ligegyldigt hvilken race du får, skal de have klippet negle engang imellem,
renset ører og tænder. Resten af hunden bliver acceptabel, hvis du ofrer 1-2
timer månedlig på børstning. Den bliver rigtig pæn, bruger du 2 timer hver 14.
dag, og helt blændende hvis det er pr. uge. I fældesæsonen bør du børste hunden
hver dag morgen og aften, og kan på den måde minimere hårmængden på tæpper til
næsten ingenting (brug fx kam eller pigbørste, der kan nå ind til bunden af
pelslaget).
Fældeperioden afhænger af kønnet. Hanner fælder ca. én gang årligt og tæver ca. 3 måneder efter deres løbetid. Det er individuelt fra tæve til tæve, hvor langt der er mellem løbetider, men hovedparten af tæverne ligger nok på 7-11 mdr. Det er også individuelt fra hund til hund, hvor meget den fælder. Kun generelt kan vi sige, at hanner ofte fælder en anelse mindre end tæver. Den løse pels er utrolig nem at få fjernet. De lange hår er nemme at stryge af tøjet med en fugtig hånd. Og støvsugeren fjerner nemt pelsen på gulvet, da det blot ligger løst i ovrefladen i store totter. Pelsen fra de korthårede Collies er dog lidt svære at fjerne, da de korte hår kan bore sig ned i tæpper. Iøvrigt kan du af Collie pels lave fantastisk lune vanter, huer, trøjer m.m. Da pelsen er relativ kort, og tråden derfor nemt kan knække, bruger mange at blande anden uld i pelsen, eller indflette en sytråd.
Snavs og skidt hænger
uundgåeligt fast i en Collies pels. Det kan godt - efter et par regnfulde dage
- virke som om, at skidtet ligefrem suger sig ind i pelsen. Men det er
da heldigvis ikke mere besværligt, end at hunden kan komme under bruseren.
Lader du skidtet være, falder det selv af, når det er blevet tørt. Men det kan
ikke på nogen måder undgåes, at har du en langhåret hund i huset, vil støvet
lægge sig hurtigere og i større mængder på borde og reoler. Hader du støv, snavs
og løse hår i stuen, så lad være med at købe en Collie / hund.
Motion
skal Collies også have. Både for at holde muskler ved lige, men også for at
opleve ting i naturen. Holder du hunden ved lige, med masser af motion, får du
en stærk hund som "holder" længere. Ansvarlige hundeejere
sørger for mindst 1 time daglig trav. NB: Luftning i ens egen have tæller ikke
med.
Hvordan
er Collien så at leve sammen med i hverdagen ? NEM. Den er en rimelig stille
hund, glad og opmærksom på hele familien. Den er nem at "overskue" og
opdrage. Den er magelig, og så gør den ikke mere end andre racer - og det er
nemt at lære den at tie stille. Der er ofte hundehår på tøjet, eller i maden,
hvilket godt kan være uappetitligt, men det vænner du dig til det. Og så er den
en fortræffelig fodvarmer i benenden om vinteren.
Temperament
Temperamentet er en meget
omdiskuteret sag - og dét blandt alle racer. Såvel gode som dårlige
temperamenter ses i de fleste hunderacer idag. De dårlige temperamenter er ikke
kun racernes skyld, men i mindst lige så høj grad ejernes skyld; Deres mangel
på tid til hunden, forståelse af hunde, og ikke mindst at de ikke arbejder nok
med hunde, samt at de ikke giver den nok oplevelser i opvæksten.
Collien er ikke en modig
og udfarende hund, og engang imellem kan man dog godt ønske sig en mere modig
hund - men sådan er Collien altså ikke. Den er ofte lidt reserveret overfor
fremmede, og det er som regel kun en fordel. Fremmede bryder sig sjældent om,
at en hund kommer galoperende hen til dem. Der findes også nervøse Collie,
eller Collies der nemt lader sig skræmme - hvilket også ses i andre racer. Alle
hunde kan blive bange for noget nyt, men lærer som regel hurtigt hvad det er,
og slapper af. Ser du en voksen nervøs hund, kan det meget nemt være en, der ikke
har fået nok oplevelser i opvæksten, og generelt livet igennem. De
mangler ture i trafikken, blandt mennesker og hunde, m.v.
Da Collien ikke er særlig
dominant eller "fanden i voldsk" af natur, eller har Retriverens
glade indladenhed over for fremmede, kan den godt virke sky. Det har dog intet
med skyhed at gøre. Collien er hyrdens hund, og en hyrdende hund skal holde sig
til sin ejer, og hele tiden være klar til at arbejde, d.v.s. lytte efter ejeren
og ikke være specielt interesseret i at snakke med fremmede, da det fratager
den koncentrationen fra sit arbejde, flok og ejer. Den aggressivitet i racen
der opstod i 70´erne, da Collien blev overvældende populær efter
Lassie-filmene, er helt forsvundet.
…og det var så min næsten
40 års oplevelse med Collies som familiehunde.
Ulla
Trebricha Collies
Læs også bogen "Collie i Danmark
gennem 50 år" ,
der er udgivet i anledning af Dansk Collie Klub's 50 års jubilæum i 1998.
Den kan købes direkte gennem Dansk Collie Klub's kasserer, se www.collie.dk
Og/eller ”Collies” udgivet af Dansk
Kennel Klub – se www.dansk-kennel-klub.dk