Trebricha hvalpe
Her er mine to første kuld efter DKCH
KLBCH Sungrace Victorious Vanity;
I 1996 ; Trebricha Klods
Hans og Trebricha Lille Tuk
( 2 zoble hanner) - et mix
med Corydon linien.
I 1997 ; Trebricha
Tor, Trebricha Odin og Trebricha
Frigg (2 tricolour hanner og en zobel tæve) - et mix med Steadlyn linien..
Det viser samtidig de første 8 uger i en Trebricha hvalps liv. Før cursoren hen over billederne, og du får lidt mere information.
......
......
......
......
Og herunder nogle nyere fotos og beskrivelser – nemlig af 2010-kuldet.
|
Dagens foto 16 juli Dagens program bød på øjenlysning hos
dyrlægen. Det foregår
i mørke, hvilket jeg ikke kan tage foto af. Så en stor tak til
dyrlæge, Ophthalmologist,
Pernille Engraff, Karlslunde dyrehospital, for at
stille op til dette model-foto i lys. Det viser den 1. af 3 forskellige
tjek/tekniske apparater der anvendes for at kontrollere for alle sygdomme.
Alle hvalpe var fri for øjensygdomme. De fik samtidig Eu-pas
og deres første vaccination.
|
Dagens foto 15 juli Hver aften træner vi gå i line på fortovne og Aslan og Elle er rigtig dygtig til det.
Dagens foto er af Aslan vel hjemme efter dagens tur. Se hvor fint han kan stå !
|
Dagens foto 14 juli Som opdrætter har man
ansvaret for dagligt at give hvalpene oplevelser, der kan forberede dem på et
nyt liv hos en anden familie. Men også hundemor
påtager sig et ansvar for opdragelsen. Her lærer Pippi hvalpene lidt om
overlevelse, nemlig : gå ALDRIG hen til en voksen
hund der har noget at spise. Hvis den tror du vil tage det, overlever du det
måske ikke. Det gør Pippi ved,
bevidst at lægge sig nær hvalpene med en godbid (her tørret
franskbrødsendeskive som hun elsker) så deres nysgerrighed lokker dem hen til
hende. Og så får de ellers en røvfuld der huskes – oven i købet uden at
krølle et eneste hår på dem. Dette er typisk hundemor-adfærd.
|
|
Dagens foto 13 juli Dagens udfordring var
fodbold med tomme larmende øldåser. I stedet for at blive skræmt, tog
hvalpene det som en udfordring og skældte naturligvis højlydt dåserne ud, når
de lå stille. De har det i øvrigt ikke
fra fremmede. Deres storesøster Bella fandt engang en hel (fuld) dåse og bar
den hele vejen hjem. Hjørnetænderne havde dog desværre drænet den for indhold ! På foto er det Elle til
højre og Aslan til venstre.
|
Dagens foto 12 juli For at hjælpe hundene
med at udholde varmen, er der indkøbt et soppebasin.
Men det er bestemt ikke labradorer jeg har lavet !!
så de er hurtigt ude af basinet igen. Her overvejer
Elle, hvilken vej der er den hurtigste.
|
Dagens foto 11 juli Efter at have ligget i
flyverskjul det meste af dagen grundet hedebølgen, kom hvalpene ved
solnedgang ud til dagens lektie i at gå i snor .
Aslan (til højre) saboterede det lidt fordi han synes, han skulle have
samtlige frikadellestykker !
|
|
Dagens foto 10. juli Det har været så
umenneskeligt og uhundeligt varmt i dag at heller
ikke hvalpene har orket så meget. Så er det rart at der hen under aftenen
blev køligere, så hvalpene kan lege lidt igen. Her med storesøster Bella og
bolden.
|
Dagens foto 9. juli Hvalpene er begyndt at apportere ! De kan blot ikke lade være med at blande sig i
hinandens afhentning af sutsko !
|
Dagens foto 8. juli Hvalpene blev chipsmærket i dag. De tog det utroligt pænt og sagde ikke
en lyd.
|
|
Dagens foto 7. juli Det er nu så småt tid
til at begynde ”gå-i-snor” træningen. I dag
startede Aslan med at vise snoren, hvem der har fat i den lange ende !!
|
Dagens foto 6. juli I dag havde vi besøg af
en choking-pink zebra og en farlig T-Rex der kom ud af ”junglen”. Og hvor var hvalpene dog ligeglade !! |
Dagens foto 5. juli Vi lærer også at gå ud og ind ad hundelemmen
Her i starten står den åben, fordi vi ikke er store og tunge nok til at vippe
døren op. |
|
Dagens foto 4. juli Det er godt nok katte-legetøj, men når det
kan trækkes op og løbe selv, er det også fint til at give hvalpe en oplevelse
med. Efter fotoet var knipset, fordelte hvalpene ”byttet” mellem sig.
|
Dagens foto 3. juli med ud på eventyr ! Hvalpene var med på en lille bilkørsel til
fødselsdag hos mine forældre og nød at være ude på egen boldgade et nyt og
spændende sted - uden at være hundeopdækket af mor og storesøster. Det var
kun lige at de nåede at komme med på billedet før de legende galopperede
videre.
|
Dagens foto 2. juli Morgenhygge mellem 2 søstre !
|
|
Dagens foto 1. juli Da hvalpene er begyndt at slibe deres små spidse tænder på mine tæer, er
det blevet tid til at introducere dem for små oksehuds-kødben. Det vil nok tage nogle dage før de lige
finder ud af, hvad de skal bruge dem til – indtil da øver de sig i at samle
dem op.. Resultatet af gårsdagens ormekur viste i øvrigt INGEN tegn på at
hvalpene havde orm – præcis som første ormekud. Dagens foto er af Elle-bælle.
|
Dagens foto 30. juni Så blev det tid til den 2. omgang ormekur. Hvalpene virrer lidt med hovederne når de
får det – synes ikke det smager godt. Faktisk smager det ikke af så meget –
har måske en meget meget svag eftersmag af noget, der mest minder af benzin ( jo, jeg har såmænd selv smagt det - for at vide,
hvad det er jeg putter i hvalpene).
Pippi og Bella får ormekur samtidig, så hele husstanden er sikret ormefri !
|
Dagens foto 29. juni Det er en varm dag i dag og når man startede dagen kl
5.00 i morges, så er det rart med en middagslur her inde bagved fødekassen,
under radiatoren !
|
|
Dagens foto 28. juni Det er helt ok at bide lidt i spirerne fra de nedfaldne fuglefrø fra fulgefoderbrættet. I den hvalpemappe de får med til deres
nye hjem, er der i øvrigt en fortegnelse over farlige planter og andre ting
der er giftigt for hunde, så deres ejere kan passe bedst muligt på deres
lille guldklump.
|
Dagens foto 27. juni Hov ! Er vi vokset eller hvad sker der ? I dag havde hvalpene fint besøg af mine venner og saamtidig en af verdens bedste collieopdrættere
nogensinde, Alexandre C. De Carvalho,
(Lakefield Collies) fra Brasilien. De synes, var
lidt kedeligt at være overladt til sig selv under frokosten, så bagefter fik
de lov til at ”bryde
ud” af deres hvalpeindhegning og gå på opdagelse i stuen. De blev lidt
overraskede over, pludselig at kunne se ud uden at skulle op og kravle !
|
Dagens foto 26. juni Halløj derude ! Kan vi få en aftale om
”frihed på prøve” så vi ikke skal være spærret inde her for evigt ? |
|
Dagens foto 25. juni Hvalpe på opdagelse i haven. Det er umuligt at fange alle på ét foto
så her får I Aslan. |
Dagens foto 24. juni dagen i hvalpegården starter med en gang
rengøring. Herefter
serveres friskkogt maizenavælling, serveret afkølet ”lillefinger-varm”
Hvalpene elsker det.
|
Dagens foto 23. juni Så er der tur ud i haven igen. Lige sat ned og dermed mulig at fange på ét foto.
Sekunder senere er de splittet for alle vinde – ud på opdagelse i haven.
Elle (forrest til højre) er her allerede ved at spotte hvad hun skal hen og
kigge på.
|
|
Dagens foto 22. juni Så er det tid til at få sat et ekstra bræt i hullet, så ud-/indgangshullet til hvalpenes kravlegård bliver lidt
højere. Hvalpene er klar til at se, hvad der er på den anden side og Aslan er
allerede en øvet klatrer. |
Dagens foto 21. juni Den første gang på græs. Nu bliver verden stor ! Her akkkurat lige
sat ned i græsset og straks tæt ”hundeopdækket” af mor Pippi og storesøster
Bella, der vil sikre, at der ikke sker de små pus noget. |
Dagens foto 20. juni Selv om man i morgen er en ”stor” 4 ugers hvalp, kan storesøster Bella
stadig svippe én om på ryggen for den daglige vask. |
Og kuldet efter de er fyldt 8 uger
Hvalpenes dagbog
Uge
29; Aslan beretter; Det har været lidt kedeligt for Ulla er ikke hjemme hele
dagen længere. I stedet passer vores menneske-”bedstemor”
os. Det er også ok. Vi bor ikke længere i hvalpe-indhegningen i stuen, men kan
løbe frit over hele huset. Det er fedt ! Vi har været
i week-enden været ude enkeltvis med på de store
hundes hundetur - dvs med
mor og storesøster. Normalt kan jeg godt lide at gå tur, men på denne tur er
der ikke godbidder med, så det gad jeg altså ikke rigtigt. Det blev dog lidt
mere spændende nu længere væk vi gik. Sikke mange gode dufte der er !
Uge
30: Bravo fortæller; Vi har gået mange ture helt alene med vores ”to-bens bedstemor” som også har taget mig med op i byen og
ind i sparekassen. Direktøren ville gerne købe mig, men to-bens
bedstemor sagde, at jeg ikke var til salg! Pu ha en forskrækkelse !! – der troede jeg lige jeg skulle skilles
fra min bedste veninde (og storesøster) Bella. Fredag fik vi alle hvert et
kødben med noget fyld. Mums hvor var det godt. Og så
var vi i byen lørdag hvor en masse søde mennesker på torvet gav os godbidder og
sagde vi var smukke (især mig J ). Det var nu meget spændende. Der
var springvand vi gik igennem og boder og mere …hvad
har vi ellers lavet..?...Nå jo, så overvejer Ulla, at Aslan skal skifte navn.
Først til ”Abekat” ,men nu er det ”Houdini”
der er på tale. Gæt selv hvorfor !! Altså drenge !
Uge
31. Elle vuffer: Typisk de andre, så har de glemt at fortælle, at vi hver
søndag kommer på trimmebordet og bliver børstet. Aslan skal altid mase sig
først til – men tro nu ikke, det er fordi han er forfængelig. Næ nej,det er kun fordi der nogen
gange er godbidder på bordet. Han er SÅ irriterende, den dreng. Bravo kom i
denne uge istedet under bruseren fordi hun var alt
for beskidt til en børste….og
så teede hun sig som om hun blev mishandlet. Mærkelig pige..jeg elsker da at gå
ind i bruseren og snappe efter bruservandet. Vores tobens
bedstemor passede os i week-enden og var så fej at
lægge sig så langt ind i sengen, at vi ikke kunne nå hende – og oven i købet
lade mor Pippi ligge yderst, så der også blev snappet efter os, når vi prøvede
at få bedstemor ud af sengen. Øv. Vi blev vejet søndag og jeg kan stolt meddele
at jeg nu vejer hele 5,7 kg pænt fordel på min smukke krop.
Uge
32 Så blev det Aslan’s tur igen; Nu kommer tobens-bedstemor ikke længere. I stedet kommer Ib og ser
til os og giver os mad. Han er nu meget flink – bare det, at han giver os mad,
er jo et stort plus. Så var jeg på bytur lørdag med mine piger. Der var en
masse der beundrede mig og som jeg kunne sige hej til. Vi går også tur om
eftermiddagen med Ulla, hvor jeg selvfølgelig er med som bodyguard for de små
tøser, for at beskytte dem mod diverse farer - såsom ham den mistænkelige mand
der stod og ødelagde en busk med en larmende maskine !
Han fik lige et par vuf med på vejen, så han vidste at han ikke skulle prøve på
noget. Søndag var vi ude og køre bil på en laaang tur
for at besøge vores tobens-bedsteforældre og lege med
deres hund. Det var spændende. Hun var en sød lille pige. Det er noget pjat, at
Elle skriver jeg kun vil først på bordet for at få kiks. En flot fyr som mig
skal jo sørge for at vedblive med at være flot. Der er ikke noget i vejen med
at pleje sig selv !
Uge
33. Så er det Elle’s tur igen; Jo, altså vi har været
på stationen og møde store tog og køre i elevator..”No
big deal !”. Dér må Ulla
altså finde på noget mere udfordrende ! Så var vi ude
og køre bil med på familiebesøg og snakke med en masse søde børn og en meeeget stor underlig hund der godt nok var sort og brun
som mor, men slet ikke lignede os og hun havde hængeører
– det arme kræ ! Hun var nu meget sød ved os. Det
meste af nabolaget kommer stadig forbi os en gang imellem på deres aftentur for
at hilse på os. Det er ved at være lidt trivielt !!!
Uge
34. Bravo får ordet igen; I denne uge har vi været til ringtræning. Det var
sjovt og lidt hårdt. Vi skulle stå pænt stille og løbe og løbe og løbe. Der var
en masse Collies og Aslan prøvede selvfølgelig at lægge op til den smukke
korthårede collietæve. Vi sov hele vejen hjem. Så har vi været til dyrlæge og
blevet vaccineret.. Surt ! Aslan har fået et nyt hjem. Nice ! Han bor nu sammen med vores storebror Benji i Fredensborg. Benji er en
meget smuk, sød, udadvendt og venlig hanhund.
Så nu mangler Ulla kun at finde et nyt hjem til Elle som forhåbentlig
bliver lige så godt som Benji’s. Jeg bliver heldigvis
her, for jeg kan slet ikke undvære Bella – og omvendt.
Uge
35. en hilsen fra Elle. Vi var lørdag på udstilling. Det vil sige, jeg skulle
jo kun med som anstansdame, da Ulla jo ikke lige
havde planlagt at jeg endnu ikke var flyttet hjemmefra. Jeg må nu indrømme at
det var interessant for der var hunde og mennesker vi kunne hilse på - og at Bravo
repræsenterede familien ret godt. Højdepunktet var dog da vi på vejen
hjembesøgte storebror Polo – mors søn af første ægteskab. Ham kunne jeg godt
lide – og han kunne også lide mig. Men så smuttede jeg bare ind under bordet,
hvor han ikke kunne nå mig. Ha ha !. Ulla siger, vi
opførte os pænt og er nemme at tage med i byen. Vi gjorde kun ”noget” udendørs
og ødelagde ikke noget indenfor. Vi er vel opdraget !!
Så har vi været hos vores to-bens-bedsteforælde og
passet deres lille hund. Hun er sød at lege med. Ellers har vi ikke lavet så
meget. Jeg har det jo bedst på skødet af Ulla og sikrer mig pladsen hver aften.
Og så kommer Ib heldigvis stadig og giver os ymer til frokost.