Trebricha Nyheder

 

 

21. juli 2011. HURRA. Bonnie fyldte 14 år. Bortset fra en dårlig hørelse og at hun ikke gider gå så langt, er hun stadig en frisk hund, der bl.a. stadig selv hopper op i sengen.  

16. juli 2011.  Elle, Bravo og Sanja’s side opdateret med HD-resultater samt for Elle & Bravo’s vedkommende de Optigen® test resultater jeg fik tilbage i januar. Deres kuldbror Aslan har samme resultat som Bravo.

Optigen® test er en genetisk test for om hunden er bærer af CEA og hvis ja, i hvor høj grad. Øjensygdomme CEA er en sygdom der ikke kun findes i ét gen, men er et sammenspil af flere gener. Gentisk fri collies ( Cea non-carriers) er et sjældent syn. Selv om CEA i sin mildeste form ”CRD” på ingen måde forringer eller påvirker hundens synsevne og det ikke forværres, fandt jeg, at med et cea-frit kuld, var det relevant at få dem testet genetisk. Da det er meget dyrt, gøres det ikke uden en god grund. Sanja blev ikke testet, da hun som hvalp havde cea og derfor med sikkerhed har cea-givende gener.

(CEA inddeles i 3 underdiagnoser, CRD, Colobom og nethindeløsning. Det vil iøvigt være anført på hundens offentliggjorte resultat i DKK hvis det drejer sig om Colobom eller nethindeløsning)

 28. Maj 2011. Sanja, Aslan og Pippi var med på udstilling i Køge og tog 3 x Excellent + 2 x 2. placeringer i klassens vindergruppe.

Særligt flot var det af Aslan, der er helt utrænet og blot har været med for 2. gang (første gang var han blot 6. mrd). Han tog en placering som 2. bedste junior han med sig hjem. Flot klaret af en meget flot hund. Tusind tak til hans familie, fordi I igen ville tage ham med på udstillling.

Sanja gjorde ham senere på dagen kunsten efter med en flot 2. placering i sin klasse – også med en super fin kritik.

Pippi er nu 6,5 år og det er længe siden hun har været helt udstillet. Hun nød dagen og synes det var sjovt at stå i ringen igen. Så det var en dejlig dag for os alle. 

24. april 2011; Så blev den sidste af ”de små” til en af de store og rykkede fra hvalpe op i junior klassen. Sanja var, på DKK’s nationale udstilling i Næstved, en flot debutant i de voksnes rækker – dér hvor det rigtigt tæller og fik intet mindre end ”Excellent”, blev 4. bedste junior tæve og fik det fornemme CK.

Om Excellent skriver DKK i deres udstillingsreglement;  EXCELLENT (fortrinlig) tildeles en hund, som kommer meget tæt på den ideelle standard for racen, som fremvises i fortrinlig kondition, har et harmonisk, velafbalanceret temperament og er af høj klasse. Hundens fremragende racemæssige egenskaber tillader, at ubetydelige fejl kan ignoreres. Hunden skal have tydeligt kønspræg.

Om CK skiver DKK ; CK gives til en helt igennem typisk og i alt væsentligt rigtigt bygget hund, hvis fortrin er så væsentlige, og hvis fejl er så uvæsentlige, at dommeren vurderer den som værende af championkvalitet.

27. november.  De små seje tøser og 1 dreng trodsede vintervejret og drog ud på deres, for størstedelens vedkommende, første udstilling.  Selv om de ikke brød sig så meget om et stort skinnende parketgulv og hallens rungen, klarede de sig rigtigt fint. Særligt skal nævnes Aslan, som ikke alene var debutant, men tillige aldrig har fået ringtræning. Tusind tak til Aslans ejere fordi I stillede op med ham – særligt i det vejr.  Hvor var det dejligt at se ham igen.

Aslan, Elle og Sanja fik alle en flot  præmiering ”Lovende” Sanja i baby hvalp klassen (3-6 mrd) og de andre i hvalpe klassen (6-9 mrd). Tusind tak til min mor der trods et skadet knæ fremviste Elle-Bælle til UG.  Bravo-Bravissimo har prøvet det før og også i dag brillerede hun med en ”særdeles Lovende” og 3. bedste tæve hvalp.

 13. oktober. Hjertelig tillykke til Shubidua-kuldet med de 3 år ønskes; Trofast, Benji, Bertram, Bjørn, Polo, Amy og Bella. Dette er Benji og hans Bror Aslan’s Tillykke hilsen til Bella. Aslan er fra Gasolin-kuldet i 2010. Er det ikke bare et par flotte fyre ?!

Aslan-Benji-okt-2010.JPG

 

20. september.  Så fik jeg endelig opdateret min side. Billederne er godt nok ikke de bedste, men de må du, indtil der er tid, mulighed og kamera for nogle bedre.

Jeg vil hermed præsenterer en lille ”diamant” Roxier’s Blue Xanja. Datter af Sakke, som jeg jo selv har brugt, og af en af de smukkeste tæver jeg har set (og nærmest en identisk tvilling til min afdøde My Miracle’s Black and Bounty), nemlig Roxier’s Star of Past. I Finland mødte jeg Samu og Jerry, 2 ældre helbrødre med de vidunderligste temperamenter. 

Desværre passede tidspunktet for en ny hvalp ret dårligt, da jeg selv havde hvalpe, men da det var hendes sidste kuld, og jeg på ingen måder kunne gå glip af en hvalp efter hende, kom Sanja til at være fælleseje med mine forældre og bo hos dem. Hun er min avlsmæssigt og får forhåbentlig hvalpe, når hun er voksen.

12.september. Her er en video-hilsen fra Aslan og hans nye familie. Han nyder rigtigt livet sammen med sin storebror Benji ;  http://www.youtube.com/watch?v=iINxlEXqdZI

4. september. Bravo var på udstilling under Piia Enlund fra Finland. Hun fik Særdeles lovende og blev 3. bedste baby hvalp (3-6 mrd) med en rigtig fin kritik. Så det var en meget tilfredssstillende debut for så lille og utrænet pige.

21. juli  TIL LYKKE Bonnie 13 år. Trebricha Frigg fylder idag 13 år. Det er slet ikke til at se på hende - hun kan stadig springe op i sofaen som en ung hund. Bonnies far blev 18 år og hendes mor næsten 15, så vi håber at kunne beholde hende i rigtigt mange år endnu.

16. juli. I dag fik jeg en dejlig mail fra Benji og hans familie med skønne foto’s af Benji (Trebricha Stjernefart). Han nyder livet i Fredensborg – se blot her – er han ikke skøn ?! Tusind tak til Bejni’s familie for billederne.

 Benji-4-2010.JPG

 

16.juli. Gasolin-kuldet er i dag blevet øjenlyst. Alle 3 var fri for øjensygdomme. De fik alle deres første vaccination samt et EU-pas og er nu for alvor parate at få et nyt hjem efter deres 8 ugers fødselsdag på mandag.

25. maj. Pippi har fået 4 helt vidunderlige hvalpe 2. pinsedag. Se nærmere på hvalpesiden.

! Glemte helt at fortælle at Bella har trænet Agility også denne sæson. Hun er meget glad for det – især for ”posen” som er så sjov at løbe igennem.

13.maj. Bella var i dag med på DKK’s skue på Bakken, da det er et skønt sted med mange gode og spændende dufte. Bella blev bedste tæve og Bedst i racen og fik en fantastisk kritik der sluttede med sætningen ”en meget tiltalende tæve”.  Imens blev Pippi hjemme og passede huset og sin store mave !

8. maj 2010. Bella bestod i dag DKK’s unghundementaltest med et for mig meget tilfredsstillende resultat. Beskriverens mundtlige kommentarer var bla, at det var en harmonisk hund i balance med sig selv.

Tusind tak til hele metalbeskiverteamet, og Erik Sørensen, der, på frivillig basis, lagde så meget tid i arrangere og gennemføre testen til glæde og nytte for os alle.

20.april. Pippi er blevet scannet for drægtighed. Dyrlægen fandt 4 hvalpe og muligvis en 5. der i så fald gemte sig bag milten. Så vi ser med spænding  frem til ”små grå” i uge 21 i maj.

26. marts 2010. Pippi er blevet parret og vi håber på hendes 2. Og sidste kuld i uge 21. Se mere på hvalpesiden.

21. juli. HURRA  Bonnie har fødselsdag 12 år er hun nu. Stadig rask og rørig, så det er slet ikke til at se og mærke på hende at hun er en gammel hund.

21. maj 2009. Vi var på Bakken til Dansk Kennel Klub’s årlige KR. Himmelfarts Skue, i et skønt solskinvejr. Bella vandt over sin mor Pippi og blev Bedst I Racen (BIR) under dommer Lisbeth Ramsing. Det var et par dejlig trættte hunde, jeg fik med hjem. Tusind tak til Bent, der trådte til og tog ringen rundt med Pippi, da jeg manglede et par ekstra arme/ben.

20. april 09; Efter at have været uden internet siden ultimo januar, er jeg online igen.

I januar blev Pippi’s og Bella’s HD-index opdateret igen og nu med resultaterne fra 6 af de 7 HD-fotograferede hvalpe efter Pippi.

HD index tallene pr 18. April for Pippi er 121,00 med en sikkerhed på 0,708 og for Bella, et index tal på 120,00 og sikkerhed 0,636 (hun har jo ingen hvalpe selv har haft endnu, så derfor er tallene lidt lavere).

Den 5. april 09 fik Bella desværre fået et grimt snitsår i sin potes trædepude. Hun går nu med sko på udendørs, da det er ét stort område uden trædepude. Hun får dagligt sæbebad for at undgå infektion og fremme helingen. Hun tager det faktisk rigtigt pænt.

Pippi var på udstilling den 28. Februar i Collieklubben under Gert Christensen, hvor hun fik ”Very good”. Hun er nu gået i fæld. 

DKK oplyer om HD-indez (læs selv mere på http://dansk-kennel-klub.cms123.com/697) Index'et fortæller, hvordan hunden står genetisk og dermed i avlsmæssig henseende med hensyn til HD-egenskaber i forhold til gennemsnittet i racen. Index'et er en prognose for, om hunden vil lave hvalpe bedre end eller dårligere end racens gennemsnit.

Racens gennemsnit defineres som index 100 - hunde med index-tal over 100 vil forbedre racens samlede HD-forekomst, hunde med index-tal under 100 vil forværre forekomsten (med den sikkerhed index'et og dermed prognosen nu har).

9.  januar 2009. Amy og Bertram er HD-fotograferet. Begge fik status A (hd fri). Dermed er foreløbig 6 ud af de 7 hvalpe i kuldet fra oktober 2007 HD-fotograferet. Alle er HD-frie.

Oktober 2008 ; Så er de første HD resultater på Pippi’s hvalpe her. 4 af hendes 7 hvalpe er nu fotograferet – alle fik A som er det absolut bedste de kan få.

De 4 er ;  Trebricha Stjenefart (Benji), T. Først til sidst (Bjørn), T. Minus til Plus ( Polo) og T. Den Røde Tråd ( Bella).  Tusind tak til Lise-Lotte & Max, Lilly, samt Marianne & Brian for, at I brugte tid og kræfter på at tage hundene med til fotograferingen.  Jeg er jer meget taknemmelig.

Hvalpefotos er opdateret med de nyeste fotos af  2 dejlige drenge ;  Benji og Bjørn.      hvalpefotos

30 august. Så er ferien ved at være slut og jeg nåede lige at få sidst nyt ind på hjemmesiden. Hundene nyder de sidste dage !

bella-pippi-slapperisofa08 

 

10. august Bella og Pippi var med på Skuet i Vestsjælland i et forrygende blæse- og rejnvejr. Dommer Karen Jondahl placerede Bella som bedste junior tæve . Som fotoet taget på dagen af Bella viser, er vi ved at blæse væk.

bella-sjskue08

August 2008. Bella kom på sporet af de store hanner og snuppede deres efterladte bytte.  Desværre overlevede dåsen ikke turen hjem. Bella’s hjørnetænder drænede det for al indhold !!

Bella-daasesamler08

 

29. Juni.  Nyt foto af Bella’s far inde i Bella’s stamtavle som du ser på hendes egen side. Jeg har desværre ingen nyere fotos af Bella, men hun ligner sin far meget.

28.juni 2008.  Pippi var med på udstilling for første gang i næsten et år. I silende regn sikrede hun sig under en Israelsk dommer et ”Excellent” på DKK’s Brøndby udstilling ( det var det der i ”gamle dage” hed CK ).

Bella passede for første gang huset alene imens og det klarede hun rigtigt godt.

1.    maj 2008. Bella havde sin debut i udstillingsringen og Pippi var tilbage igen første gang efter sit kuld hvalpe. På DKK’s Skue på Bakken fik Bella lyserødt bånd ( 1. præmie) og blev nr. 2 efter Sando’s barnebarn i hvalpeklassen. Pippi blev   Racens Bedste tæve. Det var ikke noget jeg havde regnet med, da hendes pels endnu ikke er komme helt ud efter sidst fældning og hun dermed mangler det sidste i at kunne vises glamorøst. Dommer var Tuula Tammelin, som er autoriseret colliedommer. Bella er et uadvendt fjollehoved, så for hende var det bedste på dagen,  alle de hunde, hun fik mulighed for at sige hej til.

3. April. I dag måtte vi sige farvel og tak for de mange år til Sando. Han er nu i hundehimlen sammen med hans gamle legekammerater Brina og Bounty, samt Basse.

27. januar 2008  Hjemmesiden er  opdateret med hvalpefotos – se link under hvalpeinfoside. Tusind tak til Benji’s og Bjørn’s ejere for billederne af deres hund og til alle mine hvalpekøbere for deres respons på hvordan det går deres hund. Bella fik endelig sin egen side – stadig noget tom da hun blot er 3½ måned gammel.

23. november 2007. Hvalpene var med en tur til København i dag og blive præsenteret for mine kollegaer. De forsvandt hurtigt fra mig, ”kidnappet” af en række hundeelskende kollegaer og bragt rundt til beskuelse, kæleri og kys. Hvalpene tog det, som havde de kendt alle disse mennesker altid. Skidt med at ”mor” ikke lige var i nærheden. Som nogle hvalpe, der som deres mor er meget kærlige, var det alle tiders at få al denne opmærksomhed. 

22. november 2007. Jeg måtte sige farvel til Brina i dag. Hendes forben kunne ikke mere. 14 år og 8 mrd, samt for hundrede års oplevelser, fik jeg med hende. Hun var en ener. Certifikatvinder 11 mrd. gammel. Champion på sin 2. udstilling muligt. Klubchampion med 4 klub-cert i rap. Lydighedstrænet i klasse 3, hvormed hun kunne fjern-dirigeres med håndtegn. Agility kunne hun også. Hun lærte Sando  at hente aviser, samt lærte Pippi at hente sutsko til mig. Brina var min rengøringsdame, der samlede ting op fra gulvet og gav mig til mig. Selv bitte små blade kun et par mm store, som havde hængt i deres pels. Efter Brina’s bortgang har Pippi af sig selv overtaget dette hverv.  

13. November.  Hvalpene er vokset sig store, stærke og er fuld af liv og sjov. Hvalpesiden er opdateret med nye fotos.

7. november. Hvalpesiden er opdateret med fotos af Pippi’s hvalpe.

13. oktober 2007. Pippi’s hvalpe er født. 7 helt vidunderlige små størrelser. Pippi klarede denne første gang til UG. Det er det første Trebricha kuld i 10 år, og ventetiden værd. Se mere på hvalpesiden.

12. oktober 2007. Alt alt for tidligt måtte jeg i dag sige farvel til Bounty, da kræften havde fået fat i hende.

15. September 2007.  Hvalpe ventes i uge 41. Læs mere på hvalpesiden.

21.april 2007. Så er foråret kommet ! Og Pippi elsker at rulle sig i græsset og lege med pinde – og i det hele taget at bære rundt på noget. Det værste er alle de tomme flasker og dåser hun finder og slæber med hjem til at fylde op i skraldespanden !!

  pippi2-april07  pippi-1april07

 

20. februar. Der er opdateret på hvalpesiden

 29.-30. juli 2006. I stegende hede og sol  fik Pippi 2 x 1. præmie, blev 4.vinder i åben klasse tæver og fik CK på DKK’s udstilling i Brøndby.

17.juni 2006;  Pippi fik sin 1. præmie og CK og blev 1. vinder mellemkl. Tæver på DKK’s Int. Udstilling i Aalborg.

Pippi kom først i løbetid den 6. juni, en måned efter forventning, så hvalpeplanerne bliver sandsynligvis også 1 måned forsinket.

Maj 2006; Så er bade-sæsonen skudt i gang. Fra Pippi forlyder det, at vandet i Ringsted Å har en god temperatur, der er perfekte udspringsmuligheder og der heldigvis ikke er dybere end hun kan gå ind. Man kommer vel ikke fra de tusind søers land for ingenting !?!

Skue sæsonen er også skudt i gang af Pippi. På dyrehavsbakken blev hun Kr. himmelfartsdag bedømt med en total uinteressant og ”skrigende” rutsjebane som nabo og en 1. præmie med kritikken ”Feminin bygget tæve, godt udtryk, ørerne en anelse tilbagesat, korrekt bid, lidt kort hals, passende forbryst, udmærket ryg og kryds, passende benstammer, acceptable vinkler for og bag, smuk velplejet pels og farve, bevæger sig med godt fraspark, venlig og opmærksom”. Dommer Jørgen Hansen (ej autoriseret for racen).

April 2006; Trist nyt fra ejerne af Trebricha Odin (Simba) (”Bingo” de første 8 uger af sit liv !). Næsten 9 år gammel måtte de sige farvel til ham. Det var deres første hund. Midt i sorgen glæder jeg mig over, at de har haft mange glæder af ham og hvert år har ladet mig høre om ham i julekortene. Simba var kuldbror til Basse som jeg mistede i 2004 og Bonnie som stadig er frisk og rask.

Marts.  Pippi er startet på Agility igen – let øvede. Det går rigtigt godt for os..og Pippi synes helt klart, det er blevet sjovere.

Okt 2005; Opdateret Hd-index på Pippi pr. 301005 ;  121,77

Efterår 2005 ; Pippi og jeg er begyndt på Agility. Vi er bare på begynderholdet, så det går ikke så stærkt endnu…forhindringerne skal indlæres grundigt. Pippi tager det som det kommer…der er lidt kedeligt ind imellem, da der ikke må leges med de andre…det er sjovest at hoppe ned fra det høje A og mærkeligt at komme ud fra ”posen” når man intet har kunne se…..helt ok at løbe på højre eller venstre side… tunnelen tager man bare i fuld fart…

Når først vi har lært det hele og kan sætte tempo på, og dermed få løbet banerne lidt mere, bliver der nok mere interessant for hende. Men hun glæder sig hver gang, selv om det ikke er den store entusiame hun udviser endnu. 

16 September ;  modtog DKK’s dom med posten. Pippi har HD status A på begge hofter….og således et HD-index  på 116,39 (pr. 12 sept. ).  

12.Juni DKK Hillerød;  Sando’s datter Nitopts Bolette CRUFT-kvalificeret som 1. vinder med CK og 4 bedste tæve i racen

5. maj;  Fantastisk gode nyheder fra Sando’s datter Nitopets Bolette’s opdrætter/ejer.

På Dansk Kennel Klub’s skue på Bakken for alle racer ; Nitopets Bolette blev Racens bedste hvalp (BIR Hvalp), Gruppevinder i gruppe 1 -  hyrdehunde (BIG)…..og 5. Bedste hund på skuet ( BIS 5). Hjertelig tillykke til Eva og Sinna Kornum og Bolette fra en meget stolt far; DKCH Lakefield Lissandro Of Liable.

27.marts: Pippi fik Særdeles lovende og blev 2. bedste hvalpetæve (af 6) på Dansk Kennel Klubs udstilling i Næstved…dagen før hun fylder  8 mrd. Der er et nyt foto af hende på hendes egen side.

19. december 2004.  En lidt sen nyhed – men til gengæld med foto. Pippi var på sin 1. udstilling i Baby klasse. Dansk Colllie Klub’s certifikat-jule-udstilling den 4. december.  Pippi fik SÆRDELES LOVENDE, og blev 4. bedste Baby Tæve.

Nedenstående foto er af Miranda Blake, Corydon Collies, GB, og venligst videresend mig af Pippis opdrætter Sussi Roos. Det bliver desværre altid lidt mørkt, når man fotografere i en sportshal, men jeg håber, I kan se noget alligevel.

pip jul04

 

28. November. Pippi har fået sin egen side. PIPPI… Nu venter vi så bare på, at hun står stille til et godt foto.

18. november. Bounty har været meget syg i en uge. Startende med 41,6 i feber og et hårdt angreb på nyrene. Hun tilbragte 1 uge på Dyrehospital med drop og antibiotika og kom så næsten frisk hjem igen. Vi har ventet lidt på blodprøve svar på hhv of  8 slags af Leptospirose  samt  brucellose. De var heldigvis alle negative.

27. september.  Carnousie’s Fly  Me To The Moon (PIPPI)  har taget flyveren til DK og har taget ophold hos os. Hun er en lille tricolour tæve (hvad ellers !?! – det er jo tricolouren der ligger mit hjerte nærmest) efter Estiske  Heidelind’s Plesant As A Zephyr (mor) og engelske  Brinlyn Touch Of Black (far). 

Tilbage til dansk hovedside